Forside
Velkommen til min hjemmeside
bethlehner.dk
Jeg er autodidakt billedmager, dvs. at jeg ikke har nogen formel kunstuddannelse, men har grebet enhver chance for at lære noget om kunst både teoretisk og praktisk.
Min teoretiske dannelse kommer fra Folkeuniversitetet, fra kunsthistoriestudier på KUA og studiekredse i kunst og filosofi.
Det praktiske har jeg lært på højskolekurser f.eks.
Kunsthøjskolen i Holbæk og Ærø Kunsthøjskole,
siden Fyns Grafiske værksted
og egne løbende eksperimenter.
Jeg har tegnet
og interesseret mig for billeder
så længe jeg kan huske.
Min tilgang til verden er visuel. Jeg kan huske, at jeg som lille undrede mig over, at det de voksne beskrev
ikke altid passede med det jeg så.
Jeg tror stadig mest på det jeg ser.
Med mine billeder prøver jeg at udtrykke en stemning,
en følelse, en splittelse – eller ganske enkelt gengive det billede, der opstår ved mødet med andre billeder,
med mennesker og natur.
Jeg eksperimenterer
med forskellige udtryk
og henter inspiration i kunsthistorien.
Det gør, at billederne bliver meget forskellige.
Det, jeg finder smukt, har hverken bestemt køn,
kultur eller race.
Farver og former det vigtigste.