på min lille veranda på vestsiden af atelieret var der en dejlig grøn og solrig plet med udsigt til skoven mod nordvest.
Der var lys og sol fra syd fra sen formiddag til solen stod bag skoven mod vest.
En ny carport blev bygget på atelierets sydside. Hækken forsvandt og vi blev en del af byggepladsen. Ifølge hegnsloven er det fuldt lovligt at bygge 12 m i skel uden nabohøring.
en stor forandring - der skulle tænkes ud af boksen
før byggeriet - den nyplantede bøgeskov var vokset godt til, men der kom masser af sol og lys fra syd
udsigt til en sort væg i stedet for grøn hæk og sol og lys fra syd krævede nytænkning.
det hjælper med gode naboer - hækken blev erstattet af stedsegrønne rhodondendron
De stedsegrønne buske skal nok gro fint til og blomstre smukt - og de kræver ikke klipning.
I en kondemneret lejlighed på Christianshavn så jeg indersiden af en kvist beklædt med stumper af knuste spejle. Lyset blev kastet ind i det mørke rum på en eventyrlig måde. Det ville jeg prøve at lave.
Mine malerier spejlede sig i mosaikken og gav en forsmag på, hvordan himmel og skov ville spejle sig i mosaikken.
Alexander hængte straks det første forsøg op og vi kunne se, at også i skumringen blev der skabt smukke billeder.
Det levede helt op til mine forventninger. Man kunne sagtens gå rundt foran spejlmosaikken uden at skulle glo på sig selv. Tvært imod betød de brudte flader, at der kom nye og fine billeder frem.
Ved at anbringe spejlmosaikken yderst mod skoven, bliver det et vindue mod naturen. Jeg har siden brugt mange timer i hængekøjen med at nyde synet. Spejlingerne er næsten bedre end originalen.
Men nu kom der ikke længere sol på den lille veranda - så vi besluttede at udvide den med en terrasse.
Et bed blev omdannet til græs, hvor der evt. kan stå et lille telt til overnattende gæster.
Nu er der plads til vores gæster - den første er kommet - det er muldvarpen!